Rådmandshaven klar til SOMMERROCK 2015
- Lars Ole Andersen
- 7. aug. 2015
- 1 min læsning
Med under et døgn til at musikeventen SOMMERROCK 2015 skal afvikles i Rådmandshaven i Næstved, er arbejdsmænd ved at lægge sidste hånd på forberedelserne.
Lørdag kl. 12.00 åbnes portene til dette års musikevent i Næstved midtby. Årets trækplaster er ingen andre end Rasmus Seebach og han er med i den øvrige kunstnerrække som også består af Cisilia, Barbara Molego, Ankerstjerne, L.I.G.A. og Caroline Castell.
Med en vejrudsigt der fra lørdag middag lover omkring 20 grader og let overskyet, er der lagt op til et brag af en fest i Rådmandshaven.
På Media Næstveds facebook- og twitterprofiler kan man løbende igennem dagen følge med i opdateringer direkte fra musikeventen SOMMERROCK i Rådmandshaven.






Comments