Livredderne på Enø sat på prøve
- Preben Madsen
- 16. jul. 2015
- 1 min læsning
En person blev observeret liggende livløs i vandet på Enø-stranden i Karrebæksminde, men blev hurtig reddet i land af Tryg-fondens livreddere, samtidig blev lægehelikopteren rekvireret til assistance.
Sådan kunne en autentisk situation være foregået, men heldigvis var der i dette tilfælde kun tale om en prøve på, om systemet virker, og hvordan samarbejdet fungerer. Personen var bjærget op af vandet, og livreddende førstehjælp var iværksat af livredderne da helikopteren landede. Teamet fik i samarbejde stabiliseret personen, og båret vedkommende ind i helikopteren, klar til videre transport.
Efter endt øvelse blev der holdt en evaluering, hvor der blev drøftet hvordan det var gået, inden helikopteren i en gevaldig sandstorm lettede fra stranden, klar til nye opgaver.










Comments