Elefanternes badedag på Enø endte i hærværk
- Preben Madsen
- 11. jul. 2015
- 2 min læsning
Efter det kraftige blæsevejr fredag, fik Cirkus Arenas tre store elefanter endelig lov til at holde deres årlige badedag på stranden i Karrebæksminde lørdag formiddag.
Flere gik forgæves til at overvære den store badedag for Cirkus Arenas elefanter fredag, da de ikke havde hørt at badeturen var henlagt til lørdag, på grund at det blæsende vejr de foregående dage. Situationen bevirkede at forestillingerne på Stevns, og fredag aften i Karrebæksminde blev aflyst, da det var umuligt for cirkusfolkene at sætte teltet op, derfor bliver forestillingen på Enø afholdt lørdag aften, som den eneste i Næstved-området, også den planlagte forestilling i Næstved er aflyst.
Aflysningen af badedagen fredag, afholdt ikke folk i at møde op igen lørdag. Det store antal fremmødte skabte i flere tilfælde kaos både i trafikken og på cirkuspladsen. En utilfreds bilist mente at det var på sin plads at bruge sit horn på bilen, lige ved siden af elefanterne da de passerede Græshoppebroen, med det resultat at en af elefanterne blev forskrækket, og lavede en rotation som var ved at vælte en kørestolsbruger omkuld.
Om det var den samme elefant, der senere så sig gal på en helt ny Skoda personbil, som holdt parkeret på hjørnet ved rundkørslen vides ikke, men da elefanterne skulle ind på cirkuspladsen, mente elefanten åbenbart at der var for lidt plads mellem en container og bilen til at den kunne komme igennem, så den stak sine stødtænder ind gennem sideruden, løftede bilen op. Efterfølgende trampede det store dyr på bilens kølerhjelm, for derefter at give Skoda'en nogle kraftige slag med snablen.
Ingen mennesker kom til skade, men elefanten pådrog sig et blødende sår ved den ene stødtand. Ejeren af bilen er underrettet og Cirkus Arenas forsikring dækker skaden
på bilen, oplyser Cirkus Arenas presseansvarlige.



















Comments