Kanaltriatlon i Næstved
- Preben Madsen
- 5. jul. 2015
- 1 min læsning
Der var næsten flere deltagere end der var tilskuere på Kanalvej i Næstved, da der blev afholdt Kanaltriatlon søndag - sommervarmen havde lokket folket ud til badestrandene.
Klokken 9,00 startede sprint distancen med 750 meter svømning, 20 km. cykling og til slut 5 km. løb. Senere kl. 11,00 blev startskuddet til den Olympiske distance givet, 1500 meter svømning, 40 km. cykling afsluttet med 10 km. løb, det hele blev afholdt på et lukket område langs Kanalvej i Næstved.
De tilskuere der var mødt op gjorde deres til, at heppe på deltagerne, som ikke alene måtte kæmpe sig gennem svømning, cykling og løb. De skulle også kæmpe mod det ekstreme varme vejr. Godt et par timer skulle der til, før den første løber passerede målstregen. Flere af deltagerne hoppede direkte i kanalen, efter de havde passeret målstregen, for at blive kølet ned.
















Comentarios